Skjern BykirkeNyhedsbrev november 2016
Nyhedsbrev november 2016

alle-helgen-2016-gudstjeneste

Alle Helgen – hvad er meningen?

Allehelgens søndag falder altid på den første søndag i november. Det er en dag, hvor kristne over hele verden mindes de døde – og derigennem fremholder det kristne håb om opstandelsen fra de døde.

Vi spørger os selv: Hvad sker der når vi dør? Hvor opholder de døde sig, og hvad er der i vente? Midt i en verden grebet af mørke og angst for fremtiden, toner lyset og håbet frem.

Velkommen til gudstjenesten Alle Helgen søndag aften 6. november kl. 19.30.

For 499 år siden, den 31. oktober 1517, aftenen før Alle Helgens dag hamrede Martin Luther i 1517 95 teser op på kirkedøren i Wittemberg, i protest mod datidens kirkelige forfald.

Derefter tog reformationen fart – for man havde genopdaget, hvad Bibelen faktisk sagde om Guds nåde!

Det samme trænger vi til at genopdage – kirken og verden har altid brug for fornyelse. Fornyelse handler om at vende tilbage til kilderne, det handler om en berøring af det glædelige budskab om Jesus.

“Reformationen var en tid hvor folk blev svimlende berusede, fordi de nede i den sene middelalders underetage havde opdaget en hel kælder fuld af 1500 år gamle flasker med hundrede procent ren nåde – flaske efter flaske ren destillat af Guds ord, hvor blot en enkelt slurk overbeviste enhver om, at det ene og alene er Gud redder os.

Nåden skal drikkes ren: ingen vand, ingen is, og bestemt ingen ginger ale; hverken godhed eller ondskab, ej heller blomsterne der springer ud i overåndelighedens forår får lov til at blive mixet i”.
(citat: R.F. Capon)

 


blomst

Mulighed for forbøn 

Som kristne ønsker vi at bede for hinanden – om stort og småt.
“Kæmp sammen med mig i jeres bønner for mig til Gud”, skriver Paulus til menigheden i Rom (kap. 15, vers 30).

Ved Bykirkens gudstjenester er der derfor mulighed for at søge forbøn.
Men der er også andre muligheder:

1) Send en mail til boen@skjernbykirke.dk. Så vil forbønsgruppen i menigheden bede for dig/det i den kommende uge.

2) Få besøg i hjemmet.
Hvis du ønsker besøg vil to af forbederne, eller en præst og forbeder, mødes med dig.  Måske har du en konkret bekymring, en sygdom eller andet i dit liv, som du har svært ved at gå til forbøn med under gudstjenesten. Måske har du overvejet at blive salvet i forbindelse med sygdom?

Har du ønske om dette er du velkommen til kontakte forbønsgruppen på boen@skjernbykirke.dk eller ringe/skrive til en af præsterne.

3) Ønsker du at hele menigheden skal bede for et bestemt emne, så kontakt en af præsterne, som så sender en mail rundt med bøns-emnet.

 


kaos-2

Kirkegruppen KAOS er et fællesskab for småbørnsfamilier, hvor vi mødes før gudstjeneste til frokost og/eller kaffe, og hvor der er plads til at være børnefamilie med alt hvad det indebærer.

Næste samling i KAOS: 27. November
(Nærmere info om mødested og tidspunkt kommer på the city en uges tid før, men sæt allerede nu kryds i kalenderen.)

 


14890606_858950277540531_4408669297116748517_o

Kirkegruppen LOGOS har hentet sit navn fra græsk. Logos er græsk og betyder “Ordet”. Det er en gruppe med fokus på undervisning i Guds ord, Bibelen og fællesskab omkring det.

Næste samling i LOGOS: 27. November. Undervisning v/ Chrisjan Esmarch Lund med emnet: “Gud skaber og Guds skabte” over Salme 8 som vil blive efterfulgt af “Gud kender og Guds kendte”, Salme 139.

Tilmelding (af hensyn til mad) senest torsdag d. 24 november på The City, Facebook eller til Mogens Fausholt.

Undervisningen begynder kl. 10.00- kaffe på kanden fra 9.30..

Vi slutter af med en sandwich kl 12.00. Pris pr person 50 kr. (hvis du bliver til frokost).

 


legestue 2015


cafe-hygge-november-fb


Indsamling ved Bykirkens gudstjenester

I oktober måned blev der samlet kr. 8716,50 ind til uddannelse af præster. Beløbet går til Menighedsfakultetet.
I november samles der ind til Foreningen Agape, der arbejder med rådgivning og sjælesorg. Læs mere på www.agape.dk

Seneste blogindlæg

“Vil du være min ven?”

“Vil du være min ven?”

"Vil du være min ven?" Blogindlæg om fællesskab Hver tirsdag er der legestue i Skjern Bykirke fra 10-12. En dag kom der en lille pige hen til mig og spurgte frimodigt og forventningsfuld: ”Vil du være min ven?” Det gjorde mig glad med denne åbenhjertighed og direkte...

læs mere
Når I faster!

Når I faster!

Jesus siger ”når I faster” til sine disciple i Matthæusevangeliet 6,16. Han siger ikke ”hvis I faster!” Gennem mange år havde jeg ikke nogen praktisk forståelse og erfaring af det at faste

læs mere