Af Jens Lomborg, Præst i Skjern Bykirke.
Kære alle i Bykirken.
Det gør ondt i hjertet at skrive denne blog: Vi er på vej væk fra Skjern. Det er ikke til at forstå. Vi har boet her i over 19 år; næsten to årtier. Byen og menigheden fylder meget i vores liv. Her er vores 4 piger vokset op, og Skjern Bykirke er og vil altid være vores livs menighed. Sådan er det. Vi kommer med garanti ikke til at opleve noget lignende.
Jeg ønsker, at det samme må gælde for mange af jer, – at I kan se tilbage på Skjern Bykirke som det, der blev jeres åndelige hjem i så mange vigtige år af jeres liv.
Ud over at være et åndeligt hjem, tænker jeg også menigheden som en missionsstation; en forpost for Guds rige, hvorfra vi i fællesskab – sammen – kan bære vidnesbyrd om Guds frelse i menneskers liv ud til flere og flere.
Skjern Bykirke blev den slags kirke for os: Hjemmet hvor vi hørte til og missionsstationen, hvorfra vi blev sendt ud i hverdagen: Vi har delt liv og tro med mange af jer gennem måltider, samtaler, smågrupper, venskaber, tjenestegrupper og ja: hundredvis af gudstjenester, hvor vi er “kirken samlet”. Sammen med jer har vi holdt hviledagen hellig, lovsunget, lyttet, bedt, bekendt, døbt og spist nadveren sammen. Og når det bliver mandag, så bliver vi allesammen forvandlet til “kirken spredt”, rundt i hverdagens gøremål og med alle de mange vidtforgrenede relationer, vi allesammen tilsammen har rundt i lokalsamfundet, på arbejdspladsen, klubben og vejen.
Tak for det kald, I gav mig og den tillid, I har vist mig! I har kaldet mig til at være præst. Jeg har forsøgt at lytte, bede, prædike og undervise, inspirere, vejlede og lede. Græde med de grædende og glæde mig med de glade. Bedt Gud om hjælp til at udruste medlemmerne, så vi kan tjene hinanden i kærlighed, med den kraft som Gud giver, og se på hinanden som (med-)lemmer på Jesu krop, som er menigheden.
Jeg har forsøgt at forme en forståelse af, hvad det vil sige at være Kristen & Kirke, Guds barn & Discipel, og jeg har gjort mit bedste for at forankre det i, hvad Guds ord har at sige om det. For jeg er overbevist om, at alt hvad vi kan vide om Jesus og kirken og troen, det har vi fået givet af Gud i Bibelen.
Mit sidste bibelvers til jer skal være det fra 2 Kor. kap. 4,15, som har fulgt mig gennem alle 19 år:
“Alting sker for jeres skyld, for at nåden kan nå til flere og flere og dermed forøge taksigelsen til Guds ære”.
Det kan deles op i tre dele:
- “Alting sker for jeres skyld” = Gud har velsignet os i Skjern Bykirke, og vi skal ikke lukke os om os selv.
- “for at nåden kan nå til flere og flere” = For at budskabet om frelsen i Jesus må spredes videre ud blandt mennesker i Skjern og omegn, som endnu ikke kender ham.
- “og dermed forøge taksigelsen til Guds ære” = På den måde øges takken og lovprisningen til Guds ære.
Tusind tak for al den velsignelse, der er blevet mig og min familie til del gennem fællesskabet i Skjern Bykirke! Vi takker Gud for jer alle sammen.