Af Morten Rugager Kristensen, Præst i Skjern Bykirke.
Julebrev til Skjern Bykirke
Juletiden nærmer sig, og jeg har sat mig for at skrive et julebrev til Skjern Bykirke. Det er vores ønske som ansatte, at julen må give et pusterum af fred fra hverdagen. Vi drømmer nok alle sammen om, at julefreden må indfinde sig i år. Også selvom den måske ikke viste sig sidste år eller forrige år. Julens fred er, selvom den er kortvarig, nemlig et løfte om den evige fred, som kun Jesus kan give. Den endegyldige ” fred, som overgår al forstand.” (Fil 4,7)
Jeg oplever, at der også er ved at indfinde sig en julefred på kontoret i Bykirken. Vi arbejder med idéer til forskellige prædikener og ser frem til julens kommende gudstjenester. Vi glæder os til at dele de gode nyheder om Jesu fødsel med hele menigheden og dem, der måtte komme på besøg i juledagene. Det er dét, som giver smil på læberne her!
Vi er godt i gang med introduktionen til alle Jakobs arbejdsopgaver i kirken – og læringskurven er stejl! Det er godt at få nye perspektiver, idéer og tanker omkring bordet, om hvordan vi bygger menighed på et godt, bibelsk fundament. Jakob har overtaget konfirmandundervisningen og bliver efter nytår koblet på Unghygge, så der er en god sammenhæng mellem de to ting. Jeg har været med til Blå Kors Familienetværk, og I vil fremover se mig som præst til lidt flere gudstjenester end tidligere. Vi præster skal begge vænne os til at forberede flere prædikener, og et særligt fokus er derfor, hvordan vi selv får fyldt åndeligt på, så vi har noget at dele ud af. Der er brug for to præster, der har noget på hjerte. Derfor må vi også selv huske at kaste spanden i brønden.
Hvis vi skal se lidt fremad, så kan jeg sige, at til gudstjenesterne i fastetiden, har vi besluttet at prædike os vej igennem Filipperbrevet! Det brev rummer et fantastisk budskab om glæde og håb – proklameret fra indersiden af en fængselscelle (Fil 1,13). På trods af det nævner Paulus ikke mindre end 16 gange ordet ”glæde” i sit brev. For eksempel: ”Glæd jer i Herren! At skrive det samme til jer igen og igen gør mig ikke træt, men slår det fast for jer.” (Fil 3,1) Det, tror vi, kan blive en øjenåbner for nye indsigter i Guds ord. Evangeliet præsenteres meget klart og tydeligt i dette brev og formidler kendskabet til Jesus Kristus (Fil 3,8).
Vi præster har også enormt stor glæde af samarbejdet med Kirsten, kirkens daglige leder. Hun holder styr på tropperne, hjælper med koordineringen, omsorgen for medlemmer og besøg i tjenestegrupper og smågrupper. Jeg oplever, at med Kirsten på holdet, er der blevet mere tid til at være præst, sjælesørger og hyrde. Der er ikke længere så mange ting, der havner mellem to stole. Der bliver fulgt op og reageret på det meste.
I forbindelse med Jakobs indsættelse fandt vi præsteløftet frem. Selvom det er formuleret i et gammelt sprog, så er løftet en god påmindelse om, at vi som præster er forpligtet på at ”forkynde Guds ord rent og purt”, ”forvalte de hellige sakramenter efter Kristi indstiftelse” og ”modarbejde misbrug og bekæmpe lærdomme som strider imod kirkens bekendelse.” Der er et sandt bibelsk budskab, som vi som kirke er sat til at forvalte. Det gør mig særligt glad at have et solidt teologisk fundament at stå på, som bare holder max! Helt kort opsummeret handler præsteløftet om at være sandheden tro i kærlighed!
Mit ønske for Skjern Bykirke er, at vi fortsat må være en menighed, der er ”sandheden tro i kærlighed, så vi i ét og alt vokser op til ham som er hovedet, Kristus.” (Ef 4,15) Hvor nådegaver og forkyndelse til alle aldre går hånd i hånd. Hvor de mange bærer med i en tjeneste, og hvor de trætte kan finde hvile. Hvor unge oplæres i den kristne tro og opmuntres til at være fremtidens ledere i kirken. Sandheden, tror vi, er Jesus, som han træder frem for os i Guds ord i både det Gamle og Nye Testamente, forkyndt til håb, trøst og opmuntring for alle mennesker. Kærligheden, tror vi, er en opgave og et kald til at leve efter Jesu eksempel i hverdagen, midt i livet, hvor tingene nogle gange bliver mudrede og besværlige. Et kald til at elske hinanden, som han elskede os først (1 Joh 4,19). Det lyder måske som en selvfølge for de fleste kristne, men jeg tror, det alligevel er godt at minde hinanden om. Må Guds sandhed og kærlighed ligge os alle på sinde og give os klarhed om, hvilken frihed vi har i troen på Ham.
I en julesalme, mindes vi om Immanuel-navnets betydning: Gud med os! Gud er med os på livets og troens rejse. Han som skabte alt med sit ord, er blevet et lille barn i en krybbe, den frelser, som verden har ventet på!
”Immanuel, Gud er med os,
Himlens konge, skaberen.
Et lille barn, hjælpeløst og sårbart,
lagt i krybbens strå,
den frelser vi har ventet på.”
Med ønsket om en glædelig jul – Morten Rugager Kristensen