Skjern BykirkeSådan fejrer vi julens gudstjenester i Skjern Bykirke

Sådan fejrer vi julens gudstjenester i Skjern Bykirke

Læs venligst denne besked igennem inden du kommer til gudstjenester i julen! Mange af jer har sikkert fulgt med i debatten om hvorvidt kirkerne i Danmark må og bør fejre julegudstjenester.

Skjern Bykirke følger myndighedernes vejledninger og krav. Det betyder, at julegudstjenesterne både 24., 25. og 27. december kommer til at tage max. 50 minutter, som anbefalet af myndighederne.

Hvis du ønsker at deltage online derhjemme:

Følg alle julens gudstjenester, som bliver live-streamet på Bykirkens Youtube-kanal:

https://www.youtube.com/channel/UCHRh9a_tUqeIE9IXpfD7Taw

Vil der være fællessang ved julegudstjenesterne?

Vi har valgt at skære ned i antallet af salmer og sange, men fastholder at synge.

Hvad skal I gøre ved ankomst?

Vi sidder ned under sang.

Hvad gør Skjern Bykirke i forhold til julegudstjenesterne?

  1. Vi har tilmelding til 24.12, hvor der føres lister over deltagerne til de enkelte gudstjenester, så vi kan hjælpe med at opspore eventuel smitte, skulle uheldet være ude.
  2. Vi har et maximum på 200 personer pr. gudstjeneste. Så lever vi op til de gældende afstandskrav i forhold til sang. Vi kunne godt huse lidt flere i foyeren, men har denne dag valgt at være lidt færre end normalt, for en sikkerheds skyld. (I skrivende stund er der henholdsvis 15,29 og 30 ledige pladser ved de tre gudstjenester).
  3. Kirkesalens velfungerende og nye (2019) ventilationsanlæg er sat til at køre uafbrudt fra morgen til aften.
  4. Der udluftes, afsprittes og rengøres mellem hver gudstjeneste.
  • Vigtigt: Kom først 5-10 minutter før gudstjenestens start. Der er god plads til alle, og vi skal have rengjort og gjort klar mellem gudstjenesterne.
  • Husk mundbind, sprit af og tag gerne overtøjet med jer ind i kirkesalen, og hæng det over ryglænet. Så undgår vi en masse jakke-kontakt i garderoben.
  • Forlad kirkesalen efter gudstjenesten uden at danne kø. Man kan også gå ud af dørene i Kirkesalen, hvis man har fået sit overtøj med derind. 

Ønsker du at ændre din booking 24.12, eller aflyse den? 

Følg dette link: https://book-gudstjeneste.dk/tilmeld-moeder/?kirke=skjern-bykirke-

Vælg den gudstjeneste du er tilmeldt, nederst kan du klikke hvis du ønsker at ændre eller slette din billet/booking. Følg anvisningen, og ret antallet til (hvis du vil aflyse, så skriv 0), og tryk derefter på “opdater”. Tak!! Det er vigtigt at give besked, hvis I aflyser eller ændrer deltager-antal, så vi har styr på hvem der kommer, og så evt. ledige pladser kan bookes af andre.

Hvad enten du følger med på nettet eller har bestilt plads til en af de tre gudstjenester, så husk:

Corona forgår – Jesus består! 

”I ham brød lyset frem, midt i den mørke vinter, om nat ved Betlehem”