Skjern BykirkeNyhedsbrev juni 2016
Nyhedsbrev juni 2016

At finde hvile

Det er blevet sommer i Danmark. Det betyder også ferie- og hviletid. Vi hviler på forskellige måder. Nogen gør det ved at løbe en tur.
Andre tager en god bog og sætter sig på et tæppe i haven. Andre igen tager en “morfar” på sofaen eller spiller fodbold med børnene.

Det er sundt med denne vekselvirkning mellem arbejde og hvile. Det handler om at bremse op og tage sig tid til at gøre ting langsomt. Samtidig lader man op – både mentalt og fysisk.

Et forslag til sommerlæsningen er bogen ”Det sker når du hviler” af den svenske forfatter Tomas Sjödin. Det er en herlig hyldest til langsomheden, sofaen og hviledagen.

Han skriver: ”Hvilen har fået et dårligt ry. Vi beder om undskyldning for den, som om den var en synd. Og hvad værre er, så behandler vi den, som om den er noget, vi egentlig kunne klare os uden. Det er nået så vidt, at det endda betragtes som noget taberagtigt at være træt.”

I modsætning hertil skal vi i stedet gøre som Gud og hvile!

God sommer!


Fællesspisning at gå på sommerferie på!

Søndag 26. juni efter gudstjenesten

Inden de fleste går på sommerferie, har to smågrupper besluttet sig for at invitere til fællesspisning.

Det bliver aftensmad på den lette, hurtige og billige måde. Der er mad for børn og voksne.

Det hele sker i IM huset efter amen. Til den nette sum á 25 kr pr pers.

Meld jer gerne til på The City eller tlf 61782643.

Håber vi bliver mange!


LOGOS på søndag 12. juni

Kunne du tænke dig at grave lidt dybere i Bibelen, end man kan nå på 30 min i en prædiken? Så tag din bibel med og duk op på Vardevej 14

Emnet er Jeremias’ Bog, og jeg er sikker på, at det kunne være en god idé at læse lidt i bogen på forhånd! Det er teolog Hans Jørgen Steffensen, der vil være dagens underviser.

Tilmelding senest torsdag d 9. juni på The City eller til Mogens Fausholt (tlf: 20285936).

Undervisningen begynder kl. 10.00.
Der er kaffe på kanden fra kl. 9.30. Vi slutter af med en sandwich kl. 12.00.

Pris pr person 50 kr. hvis du bliver til frokost.


Skt. Hans Aften

KAOS inviterer til skt. Hans fest d 23/6 kl 17-20, og at alle er velkomne.

Det holdes hos Elin og Ketil Lymann, Kastbjergvej 4, Bølling.

Se mere på hjemmesiden


Sommerkirke

Vi lukker ikke helt ned i sommerferien! Der er både mulighed for en uges camping med kirkefamilien på Gammelbro i uge 27 .

Derudover holder vi sommerkirke to gange i løbet af ferien, en lidt mere uformel gudstjeneste, hvor sommergæster selvfølgelig også er velkommen. Det foregår:

Søndag d. 10. juli kl 14 i præstegårdshaven på Bredgade 120.
Søndag d. 31. juli kl 11 – forhåbentlig et sted under åben himmel 🙂


Menighedslejr

26.-28. august

Ligesom sidste år, udvider vi inspirationsdagen til en hel weekend, hvor vi har tid til at være sammen som menighedsfamilie.
Vi har lejet Solgården Efterskole og der vil igen være mulighed for at bo på skolen eller sove hjemme, hvis det passer én bedre. Vi får besøg af Claus Grønbæk, præst i Københavnerkirken, som skal tale for os om lørdagen.

Der vil også være spændende workshops for børn. Tilmeldingerne venter vi lidt med, men skriv datoen i kalenderen! Glæder os til vi ses!


Kirkefest i Skjern

Lørdag den 1. oktober fejrer Evangelisk Luthersk Netværk kirkefest i Skjern i samarbejde med Skjern Bykirke. Teamet for dagen er: ”Kirken ud over kanten”!

Du kan læse mere om dagen her, og du kan downloade flyeren for dagen her og fx dele den på facebook.

Evangelisk Luthersk Netværk er et samarbejde mellem fri- og valgmenigheder og menigheder i folkekirken om at inspirere og udruste til at være relevant kirke på Bibelens grund.


Lokal diakoni

Skjern Bykirke har nogle penge, der er indsamlet ved gudstjenester til diakonale formål.
Disse midler ønsker menigheden bliver til størst mulig gavn og glæde for mennesker med særlige behov i vores nærområde.

Eksempel: Du er medlem i Skjern Bykirke og opdager at en du kender én der ikke får fødselsdagsgave, eller du kender en der mangler en cykel, som der ikke er penge til, eller du kender til et lokalt hjælpeprojekt, som mangler penge.

Send en mail til formanden eller en af præsterne, og du vil få et hurtigt svar på din forespørgsel.


Ny kirkebygning

Byggeudvalget og bestyrelsen er i øjeblikket ved at danne sig et overblik over økonomien i projekt ny kirkebygning. Der vil blive skrevet ud separat om det inden længe.
Sidste måneds indsamling

I maj måned samlede vi ind til Åbne Døres arbejde for forfulgte kristne rundt om i verden. Der er blevet indsamlet 13.138,50 kr.

Pengene sendes videre til Åbne Døre og vi siger tak for gavmildheden. Du kan læse mere om arbejdet på forfulgt.dk (https://www.forfulgt.dk/) .
. . .

Indsamling ved gudstjenester:

Giv kontanter – eller anvend Skjern Bykirkes MobilePay eller Swip.
Nr. 26622661 er nummeret til begge tjenester.


Vigtige datoer

Skt. Hans Aften: 23. juni kl. 17-21
Fællesspisning: 26. juni efter gudstjenesten
SommerCamp 2016: Uge 27 på Gammelbro.
Menighedslejr på Solgården: 26.- 28. August
ELN Kirkefest i Skjern: Lørdag d. 1. oktober

 

Seneste blogindlæg

Den, der får meget tilgivet, elsker meget

Den, der får meget tilgivet, elsker meget

Den, der får meget tilgivet, elsker meget Blogindlæg om tilgivelse Jeg blev spurgt, hvad jeg som præst tænkte om en kirkes deltagelse i Priden. Spørgeren kunne godt både forstå argumenter for den ene og den anden side. At vi som kirke skulle møde mennesker som Jesus...

læs mere
“Vil du være min ven?”

“Vil du være min ven?”

"Vil du være min ven?" Blogindlæg om fællesskab Hver tirsdag er der legestue i Skjern Bykirke fra 10-12. En dag kom der en lille pige hen til mig og spurgte frimodigt og forventningsfuld: ”Vil du være min ven?” Det gjorde mig glad med denne åbenhjertighed og direkte...

læs mere