Skjern BykirkeKom og vær medSang og musik

Sang og musik

Lovsang og kor i Skjern Bykirke

Sang og musik har en vigtig plads i Skjern Bykirke. Til gudstjenesterne synger vi salmer og lovsange sammen, og musik kan blandt andet sætte en stemning og bruges til at kommunikere et budskab på en anderledes måde. Det kan også give os ord, når vores egne slipper op. Det kan skabe rum for at respondere til Gud i alt fra jubel til afmagt. Og det kan understøtte oplevelsen af at være et fællesskab, når vi synger sammen.

Joyful Gospelkor

JOYFUL GOSPELKOR er et Gospelkor i Skjern som er støttet af Skjern Bykirke. Koret vægter fælleskabet højt, og der er fokus på at skabe et rum, hvor vi deler liv og musik sammen.

Joyful Gospelkor giver ca. 1-2 koncerter, samt medvirker til en gudstjeneste hvert halve år.

Koret dirigeres af Mary Adrienne Madsen. Mary er født og opvokset i USA, hvor hun har en musikuddannelse fra. Hun har mange års erfaring som kordirigent på Frøstruphave Efterskole, og som frivillig leder for Skjern Gospelkids, børnekor.

Hurtige facts

FOR HVEM?
ALLE er velkommen, og man behøver ikke særlige sangevner eller kendskab til noder. Mød
op og prøv, om gospelkor er noget for dig! Og tag endda en ven med! Man behøver ikke at
være medlem af Skjern Bykirke.

HVORNÅR?
Vi øver hver mandag fra kl. 19.30-21.15.

 

HVOR ER DET?
Nygade 52 – i Skjern Bykirkes lokaler.

HVAD SYNGER VI?
Vi synger traditionelle og moderne gospelsange – både sange med gang i og stille ballader.

KOSTER DET NOGET?
Første øveaften er gratis!
Derefter koster det 600 kr. for en halvårs-sæson

MERE INFORMATION
Kontakt Else Nordborg på 50570353

Glæden ved Gospel

De seneste år har Mary været ansat i Skjern Bykirke hvor hun leder projektet ”Glæden ved Gospel”. Projektet består dels af Gospel-workshops med elever på skolerne i området og dels leder hun et Gospelkor på Aktivitetscenteret i Skjern.

Mere info kommer snarest