Vi fejrer i dette kirkeår for første gang helligdagene 2. påskedag, Kristi himmelfart, 2. pinsedag og Bededag med gudstjenester i Skjern Bykirke. De første tre helligdagsgudstjenester giver lidt sig selv. Men hvad er historien bag Bededag? Det er en historie, som vi godt kan trænge til at høre.
Varme hveder
Den måske mest udbredte tradition i Danmark ifm. Bededag er, at mange spiser varme hveder aftenen før Bededag. Det var fordi Bededag traditionelt var en faste- og fridag, og det galt også bagerne, som holdt fri om fredagen. Derfor kunne man ikke få sit morgenbrød. Men så fandt man på at bage brødet om aftenen, så man selv kunne lune det dagen efter. Men de fleste kunne bedst lide dem nybagt, så hvederne blev ofte spist fredag aften.
Én stor bededag
De kristne har altid samledes for at bede, særligt i forbindelse med kriser som krig, epidemier eller naturkatastrofer. Mange har også tændt lys, fordi det på en håndgribelig måde jager mørket væk. Helt tilbage fra før reformationen har man haft en lang række bededage i kirkeåret. De mange bededage blev i 1686 slået sammen til én bededag, hvorfor det i folkemunde kom til at hedde Store bededag, selvom det formelle navn blot er Bededag. Det betyder ikke, at vi så kan få overstået bønnen på én enkelt dag om året. Men dagen er en påmindelse om, at livet med Gud, er et liv i bøn og stilhed – gerne hver dag. Det er måske det vi mangler allermest – bøn og stilhed!
Guds ord lærer os at bede
Prædiketeksten til denne helligdag er fra Matt 7,7-14, hvor der står:
”Jesus sagde: Bed, så skal der gives jer; søg, så skal I finde; bank på, så skal der lukkes op for jer. For enhver, som beder, får; og den, som søger, finder; og den, som banker på, lukkes der op for. Eller hvem af jer vil give sin søn en sten, når han beder om et brød, eller give ham en slange, når han beder om en fisk? Når da I, som er onde, kan give jeres børn gode gaver, hvor meget snarere vil så ikke jeres fader, som er i himlene, give gode gaver til dem, der beder ham! Derfor: Alt, hvad I vil, at mennesker skal gøre mod jer, det skal I også gøre mod dem. Sådan er loven og profeterne. Gå ind ad den snævre port; for vid er den port, og bred er den vej, der fører til fortabelsen, og der er mange, der går ind ad den. Hvor snæver er ikke den port, og hvor trang er ikke den vej, der fører til livet, og der er få, som finder den!”
Bøn i praksis
Man har særligt brugt Bededagen til forbøn for landet, folket, freden og for det nysåede korn. Men det er åbenlyst at vi har flere problemer i samfundet, vi kunne bede for. Hvorfor gør vi det så ikke? Jo, ofte fordi vi synes, at vi har for travlt. Midt i vores travlhed minder Bededag os om at folde vores hænder og søge stilheden og bønnen. Denne dag går vi i forbøn for mennesker, situationer eller konflikter, der har brug for Guds hjælp. Vi bringer de problemer og udfordringer vi kæmper med frem for Gud. Og vi tænker ud over os selv og beder om evangeliets fremgang i vores land og i det fremmede, og for lindring af nøden på globalt plan.
Et par forslag til familien:
- Afsæt et kvarter eller tyve minutter i løbet af dagen, hvor I er stille. Sammen eller på hver jeres værelse. Tal sammen bagefter om stilhedens effekt på jer.
- Skriv bedeemner på et stykke papir og klip papiret i stykker, så hver enkelt får et eller flere bedeemner og bed så for de ting, I har skrevet. Det behøver ikke være langt.
Guds fred – Morten Rugager Kristensen
