Vil du bære med
Velkommen i din kirke, min kirke og vores kirke! Skjern Bykirke er alle os, som kommer her! Sænk skuldrene, kom som du er, kom som du har det og vid, at her bliver du ikke bedømt på din indsats. Du skal ikke bidrage for at have værdi. Men vi vil invitere dig ind i et fællesskab, hvor vi, når vi står sammen, kan få ting til at ske.
Forestil dig at vi er en stor flok mennesker, som sammen skal bære noget tungt. Nogle af os lægger kræfter i. Nogle af os støtter med en enkelt hånd. Mens nogle af os måske tager en pause og puster ud. Nogle hepper. Nogle sørger for forplejning. Alle bliver værdsat, og der er respekt for, at vi hver især bidrager på den måde, vi kan. Stemningen er god, fællesskabet stærkt, og sammen er det ikke svært at bære. Og så får vi øje på dig, og vi kalder på dig og spørger, om du ikke vil være med? Vi vil så gerne dele det, vi selv oplever, er godt. At du er med, bliver værdsat. At du bidrager på din måde, gør en forskel!
Hvorfor bære med
Kirken er ikke først og fremmest en bygning. Kirke er noget vi ér sammen i fællesskab, hvor vi alle sammen har betydning og værdi. Vi er helt afhængige af, at alle – efter evner, kræfter og muligheder – bidrager både økonomisk og i løsning af en frivillig opgave. At vi allesammen bærer med.
Men dit bidrag gavner ikke kun andre. Engagement, bidrag og forpligtelse giver samtidig dig selv et øget ejerskab, så du også oplever, at Skjern Bykirke er DIN kirke.
Hvordan bære med
Vi er et fællesskab, som løfter i flok, og der er brug for os alle sammen. Vi er ikke ens, og derfor er der også mange forskellige måder, du kan bære med på. Læs mere om de forskellige muligheder her – vi glæder os til at få dig med ombord!
Bidrag økonomisk – kirken har brug for, at alle bidrager.
Sig ja til en frivillig opgave, som du har lyst og kræfter til.
Bed for kirken, en usynlig men meget vigtig opgave.
Bliv sponsor for kirken, en unik mulighed for dig, som har egen virksomhed.