Skjern BykirkeFra hjerteslag til hjerteslag
Fra hjerteslag til hjerteslag

Af Mary Adrienne Madsen, Gospelmedarbejder i Skjern Bykirke.

Jeg er i gang med en etårig lederuddannelse gennem Arrow Lederskab. Det har været en gave at få lov til at lære nyt og have tid til refleksion.  En af de mest fantastiske ting ved denne her lederuddannelse er, at det er en kristen lederuddannelse, hvor alt, hvad man hører igennem oplæg og forberedelse, har Gud og evangelisation i centrum.  Det er vigtigt!  Jeg har haft mange refleksioner undervejs, men en af det mest vedhængende refleksioner, jeg vender tilbage til gang på gang, er, at jeg har brug for Gud hver dag.  Jeg har brug for, at det er Hans stemme, som taler højst i mit hoved og i mit hjerte.  Jeg har brug for at blive mindet om igen og igen, at Gud er med mig og støtter mig.  At det er i kraft af Ham, at jeg overhovedet kan udføre opgaver.  Og når jeg tvivler på mig selv, har jeg brug for at høre Hans stemme heppe på mig, og fortælle mig, at jeg er god nok, bare fordi jeg er Hans barn. 

Et billede har dannet sig i mit hoved. Et billede som har trøstet og opmuntret mig til at blive i Guds nærhed.  Billedet er af mig selv, som barn, der ligger helt op ad Jesus, i en form for omfavnelse, hvor jeg kan høre og mærke Hans hjerteslag.  Vores hjerter er lige op imod hinanden – fra hjerteslag til hjerteslag.  I fuld forbindelse.  Meget som billedet øverst her på siden, som jeg fandt på internettet!

Billedet har fået mig til at reflektere over, hvad det vil sige for mig at være så tæt forbundet til Gud og Jesus.  Hvordan ser det ud i praksis, og hvad betyder det for mig i min hverdag? Ikke kun som leder af diverse kor og projekter, men også som leder af min familie mm. 

Helt konkret, har jeg fundet ud af, at jeg skal bruge tid sammen med Gud.  I bøn, i en samtale med Gud.  Tid hvor jeg lytter til, hvad Han siger til mig og om mig.  Hvis jeg skal kunne høre de sandheder Gud vil sige til mig, skal jeg lytte, og give mig tid til det.

Jeg har fået et helt konkret redskab til det på lederuddannelsen.  Det hedder “Emanuel Journaling”.  Emanuel betyder, “Gud er med os”.  Og det giver mening, fordi det er en måde helt konkret at mærke og forstå, at Gud altid er med os.  Han ser os, han hører os, han forstår os, han kan godt lide at bruge tid sammen med os. (Se de konkrete trin i selve øvelsen nederst på denne side)

Hver gang jeg har lavet øvelsen, har jeg oplevet en stærk forbindelse til Gud.  En stærk forståelse af, at Han rent faktisk ser mig, lytter til mig, forstår mig og er glad for at bruge tid sammen med mig.  Han nyder samværet med mig i al min sårbarhed og med alle de grimme ting, jeg kan tænke på og have det svært med.  Han vil mig stadig!

Jeg vil fortsætte med at øve mig på at prioritere stjernestunder med Gud og Jesus – fra hjerteslag til hjerteslag. Lytte og bare være i Guds nærhed. Hvis vi gerne vil lede andre hen til Jesus, må vi huske også at lede os selv hen til Ham. Jeg håber, det kan være en opmuntring til dig i en travl hverdag. Det kan altid betale sig at bruge tid med vores frelser, skaber og Far.

Emanuel Journaling

Øvelsen varer ca. 30 minutter og begynder med, at man tager et par dybe indåndinger og beder Helligånden om at forene ens tanker med Guds hjerte.  Så begynder man at skrive sine tanker ned. Ikke overtænke. Bare skriv, ud fra disse specifikke spørgsmål og forestillinger:  

  • Bed Helligånden om at minde dig om øjeblikke, hvor du har følt taknemmelighed, og skriv dem ned.
  • Spørg Gud, hvad Han vil sige til dig.  Skriv Hans svar ned.  Begynd blot med at skrive. “Mit elskede barn. Jeg har givet dig alt dette, fordi jeg elsker dig….”

JEG SER DIG

  • Forestil dig, at Gud ser dig.  Skriv de konkrete observationer ned, som Gud kunne gøre, når Han ser dig, lige hvor du er. “Jeg ser, du sidder ved bordet.” ”Jeg ser, at knuden i dit bryst gør det svært for dig at trække vejret.”

JEG HØRER DIG

  • Forestil dig, at Gud lytter til dine tanker.  Skriv Hans enkle svar tilbage til dig. “Jeg hører, at du siger: “Hvordan skal jeg nå det hele?”” ”Jeg hører, at du siger: “Jeg er så frustreret lige nu.””

JEG FORSTÅR DIG

  • Forestil dig, at Gud kender dig fuldt ud og har medfølelse med det, du går igennem.  Skriv Hans forståelse ned. “Jeg forstår, hvor meget dette fylder for dig lige nu.”  “Jeg forstår, hvor vred du er, og det giver mening.”

JEG ER GLAD FOR AT VÆRE SAMMEN MED DIG

  • Forestil dig, at Gud nævner dit navn med kærlighed og glædes over at være sammen med dig.  Tag et øjeblik til at nyde Hans nærvær og skriv Hans kærlige ord ned. “Jeg er glad for at være her sammen med dig og se din sårbarhed.” “Jeg nyder altid at være sammen med dig, selv når du er frustreret, træt og ked af det.

Jeg håber, du igennem øvelsen med tiden må få en erkendelse af, at Han rent faktisk ser dig, lytter til dig, forstår dig og er glad for at bruge tid sammen med dig. At han nyder samværet med dig, i al din sårbarhed, og med alle de grimme ting, du kan tænke på og have det svært med.  Han vil dig stadig!

Seneste blogindlæg

Lyder der for få bandeord i kirken?

Lyder der for få bandeord i kirken?

Af Morten Rugager Kristensen, Præst i Skjern Bykirke. Da jeg forleden spurgte en i kirken, om vedkommende kom igen, svarede han: ”Det kan du bande på!” Jeg blev lidt perpleks og vidste ikke, hvad jeg skulle svare. Sommetider tænker jeg, at vi kan blive lidt for pæne?...

læs mere
Den, der får meget tilgivet, elsker meget

Den, der får meget tilgivet, elsker meget

Blogindlæg om tilgivelse Jeg blev spurgt, hvad jeg som præst tænkte om en kirkes deltagelse i Priden. Spørgeren kunne godt både forstå argumenter for den ene og den anden side. At vi som kirke skulle møde mennesker som Jesus mødte dem. At vi burde møde mennesker der...

læs mere
“Vil du være min ven?”

“Vil du være min ven?”

"Vil du være min ven?" Blogindlæg om fællesskab Hver tirsdag er der legestue i Skjern Bykirke fra 10-12. En dag kom der en lille pige hen til mig og spurgte frimodigt og forventningsfuld: ”Vil du være min ven?” Det gjorde mig glad med denne åbenhjertighed og direkte...

læs mere