Allehelgens søndag falder altid på den første søndag i november. Det er en dag, hvor kristne over hele verden mindes de døde – og derigennem fremholder det kristne håb om opstandelsen fra de døde.
Vi spørger os selv: Hvad sker der når vi dør? Hvor opholder de døde sig, og hvad er der i vente? Midt i en verden grebet af mørke og angst for fremtiden, toner lyset og håbet frem.
Velkommen til gudstjenesten Alle Helgen søndag aften 6. november kl. 19.30.
For 499 år siden, den 31. oktober 1517, aftenen før Alle Helgens dag hamrede Martin Luther i 1517 95 teser op på kirkedøren i Wittemberg, i protest mod datidens kirkelige forfald.
Derefter tog reformationen fart – for man havde genopdaget, hvad Bibelen faktisk sagde om Guds nåde!
Det samme trænger vi til at genopdage – kirken og verden har altid brug for fornyelse. Fornyelse handler om at vende tilbage til kilderne, det handler om en berøring af det glædelige budskab om Jesus.
“Reformationen var en tid hvor folk blev svimlende berusede, fordi de nede i den sene middelalders underetage havde opdaget en hel kælder fuld af 1500 år gamle flasker med hundrede procent ren nåde – flaske efter flaske ren destillat af Guds ord, hvor blot en enkelt slurk overbeviste enhver om, at det ene og alene er Gud redder os.
Nåden skal drikkes ren: ingen vand, ingen is, og bestemt ingen ginger ale; hverken godhed eller ondskab, ej heller blomsterne der springer ud i overåndelighedens forår får lov til at blive mixet i”.
(citat: R.F. Capon)