På søndag indleder vi vores lille prædikenserie om tre fundamentale elementer i den kristne tro: Bibelen, nadveren og dåben. Det er vigtigt at vi ikke tager vores teologi for givet. Derfor stiller vi fornyet fokus på tre centrale temaer i vores tro. På søndag lægger vi ud med Bibelen.
Poul Hoffmann har beskrevet Bibelen som en bog, der både er ”et virvar af miljøer og tidsaldre, genrer og forfatterpersonligheder, og at den er verdenslitteraturens mest helstøbte enhed.” Der er dybde nok i Bibelen til at fylde tusindvis af lærdes bøger med dens visdom, samtidig med at Bibelen kan forstås af selv små børn.
Som kirke er vi fast forankrede i Bibelen som vores udgangspunkt og omdrejningspunkt. Ikke fordi bogstaverne i sig selv er betydningsfulde, men fordi vi tror, at Bibelen er helt anderledes end alle andre bøger. Vi tror at Gud taler til os gennem Bibelen. I alle andre bøger er det mennesker, der taler, men i Bibelen taler Gud. Det vil sige, at hvis du vil høre Gud tale, så er det bedste sted at starte i Bibelen.
I 1 Pet 1,21 står der at ”Skriften” (dvs Bibelen) er ord direkte fra Gud, for ”drevet af Helligånden har mennesker sagt det, der kom fra Gud.” Gud har talt – gennem Helligånden. Gud har inspireret mennesker til at sige det han gerne ville. Han har drevet mennesker til det, ligesom en hyrde driver sine får. Det er himmelråbende revolutionerende. Gud har talt!
Hvad siger Gud så? Find en Bibel og finde ud af det!
Lad mig løfte sløret lidt. Bibelen handler om Jesus! Hele Bibelen handler om Jesus, både Det gamle og Det nye Testamente. Det gamle peger frem imod Jesus og viser ham i glimt, ligesom et vejskilt peger frem mod et sted. Det nye viser derimod Jesus uden forbehold, og bekræfter dermed Det gamle Testamente.
Bibelens formål er at vise os Jesus. Det er Jesus, der er Bibelens omdrejningspunkt. Bibelen er skiltet, der peger hen på ham. Det er Gud, der fortæller os om sin egen søn, Jesus. Derfor giver det rigtig god mening at lytte til Bibelens ord. Det handler ikke om at elske en bog, men om at elske Jesus.
