3. december 2021
Sidste gang jeg var til gudstjeneste juleaften var i 2019. Det er snart to år siden. Der plejer ikke at gå så lang tid imellem.
2020 sluttede med at julens gudstjenester blev helt aflyst og nødtørftigt holdt online. Derefter fulgte måneders nedlukning, hvor vi kun i begrænset omfang måtte synge og hvor gudstjenester var begrænset til 30 minutter. Først d. 25. april kunne vi holde den første ”normale” gudstjeneste uden tilmelding og tidsbegrænsning. Der måtte sidde 150 i kirkesalen og 50 i foyeren og vi måtte for første gang have børnekirke.
Nu titter restriktionerne frem igen og de fleste af os får nervøse trækninger i panden. Det er ikke noget vi ser tilbage på med stor begejstring. Forskellen fra dengang og til nu er, at retorikken er mere spids, og forskellige lejre i debatten er mere indædte og uenige. Jeg håber ikke denne polarisering spreder sig, hverken i samfundet eller i kirken. Tjek af coronapas er i øjeblikket det mindste onde.
Vi er blevet mindet om at vi lever i en verden, der er gået i stykker. Livet er skrøbeligt og kan pludselig nå sin afslutning. Men vi har også lært, at vi sammen kan gøre meget, både på nationalt plan, men også som menighed. Vi skal tage de gode ting med os: omsorgen, hjælpsomheden og tilliden til hinanden. Vi skal tage med os, at vi er kirke, selv når samfundet lukker ned. Vi skal tage alle de kreative og sjove løsninger med os, som det førte med sig i kirken.
Vi bliver formentlig ikke færdige med at tale om corona før om meget lang tid. Men måske lidt hurtigere, hvis flere bliver vaccineret, så en opfordring til det fra mig! Men som kirke er der noget der er vigtigere at tale om. Julen nærmer sig, hvor vi hører evangeliet om Gud, der blev et menneskebarn og satte livet på spil for at redde os. Han kom for at tænde lys i en mørk verden. Må budskabet om ham også lyse op i mørket denne jul. Lad glæden ved evangeliet sejre og glæden ved at tjene hinanden i kærlighed.
Glædelig adventstid!
Morten Rugager Kristensen, præst i Skjern Bykirke
