”Jeg længes efter at se jer!” (Rom 1,11) Sådan skriver Paulus i sit brev til menigheden i Rom. Paulus længes efter at de i fællesskab kan ”opmuntre hinanden ved hjælp af vores fælles tro.” (Rom 1,12)
Menigheden og apostlen var adskilt af adskillige hundrede kilometer. Der var ikke internet eller telefonlinjer, der kunne gøre afstanden mindre. Det har formentlig taget medarbejderen Føbe flere uger at komme frem med det håndskrevne brev.
Vi længes alle efter at se familie, venner og kristne brødre og søstre ligesom Paulus. Vi har nu i lang tid levet adskilt og holdt afstand. Mange sociale arrangementer og fester aflyses. Det er frustrerende.
For vi har brug for at ”give agt på hinanden”, som jeg læste forleden i Hebr 10,24, altså at se hinanden. Vi har brug for at samles som mennesker.
Heldigvis kan vi stadig fejre gudstjeneste sammen og dér opmuntre hinanden til udholdenhed og tålmodighed i denne tid. Vi er både åndelige og sociale mennesker.
Da jeg læste videre i Hebræerbrevet lød der i næste vers en formaning om ikke at ”svigte vor egen forsamling” (Hebr 10,25). Jeg er fuldstændig klar over, at der er mange gode argumenter for at blive væk fra store forsamlinger i øjeblikket. Men verset blev alligevel en påmindelse til mig om at slå et slag for gudstjenesten om søndagen.
Vi har alle brug for at samles til gudstjeneste og blive fyldt på både åndeligt og socialt. Og vi har faktisk også muligheden, for kirkerne er ikke lukket. Det er ikke godt for os at blive derhjemme for længe.
