Skjern BykirkeKom og vær medLedertræning

Ledere med gejst, visioner og

ambitioner

Gode ledere, som er optagede af netop deres område af kirken, er der mange af i Skjern Bykirke. Nogle har ansvar for et tjenesteområde og er tjenestegruppeledere, andre er ledere af smågrupper.

Det er en stor gave for kirken, at så mange ledere har glæde ved og visioner og ambitioner for netop det område, de er ledere for. Begejstringen smitter!

Tjenestegruppelederne mødes tre gange om året til ledersamlinger, hvor man støtter hinanden i tjenesten, udveksler erfaringer, får bibelsk input og beder for hinanden. Det er fællesskab med andre ledere, hvor erfaringer, opmuntringer, frustrationer og succeser kan deles. Det har stor betydning for, om man er glad for sin opgave som leder og trives i det. Alle har brug for udrustning til opgaven.  

Smågrupper er kirkens helt små fællesskaber, hvor man er 6-10 personer i hver gruppe. De små fællesskaber er én af de vigtigste byggesten i kirken, da det er her man følges tæt sammen i livet og troen. Ledere af smågrupperne mødes en gang om året, hvor fokus er på udrustning af den enkelte leder. At man bliver klædt på til at lede og udvikle sin gruppe, og at man får redskaber til at få et større udbytte af smågruppens fællesskab.