Af Morten Rugager Kristensen, Præst i Skjern Bykirke.
Da Jens ringede til mig og sagde, han havde fået nyt arbejde, gav det et mylder af tanker i mit hoved. Det er en af de dage, der markerer et tydeligt før og efter. Den fredag kunne jeg ikke koncentrere mig så meget. Så prædikenforberedelsen blev udskudt til lørdag. Jeg satte mig i stedet med min bibel i nogen timer, bad og skrev lidt ned.
Jeg læste 1 Timotheusbrev, fordi det er skrevet af en åndelig vejleder til en ung præst i kirken i Efesos, som hed Timotheus. Brevet handler om vejledning og instruktioner i organiseringen og ledelsen af kirken. Der er et særligt fokus på at holde sandheden for øje. Jeg vil her tage dig med på en hurtig overflyvning af nogle af de steder i brevet, som jeg bed mærke i og grundede over.
Herrens nåde
Paulus har selv grundlagt menigheden og kender den godt. Han minder først om at have taknemmelighed for den tjeneste, vi hver især har fået:
Jeg takker ham, der har givet mig kraft, Kristus Jesus, vor Herre, fordi han har vist mig den tillid at tage mig i sin tjeneste. (1,12)
Det gør han velvidende, at han selv har været en forfølger af kirken, og har slået de kristne ihjel. Så selvom han havde en blakket fortid, fandt han barmhjertighed for Guds øjne. At kende Guds barmhjertighed og nåde helt personligt er afgørende, hvilket han forklarer med ordene:
Vor Herres nåde har været ud over alle grænser! (1,14)
Strid troens strid
Det næste jeg lægger mærke til, og som Paulus kommer tilbage til ved flere lejligheder er en påmindelse. Tjeneste kan være en stridsom kamp. Men samtidig kalder han den ”god” og opmuntrer til at kæmpe videre med god samvittighed.
Strid den gode strid, med tro og god samvittighed. (1,18-19)
Det gentager han i både 4,10 og 6,12. Lad os også tænke tjeneste som den gode strid, som ikke bare er let og smidig og enkel.
Husk at bede
Det næste Paulus minder mig om, er en vigtig ingrediens i kirken: Bønnen! Både ved gudstjenesten og derhjemme. Bøn for alle mennesker! Tak, forbøn og råb til Gud!
Jeg formaner da først af alt til bønner og anråbelser, forbønner og taksigelser for alle mennesker. (2,1)
Vi må aldrig stoppe med at bede. For så afskærer vi os selv fra noget, der er godt og værdsat af Gud.
Tjenestedeling
Paulus minder også Timotheus om tjenestedeling mellem mand og kvinde, og gør opmærksom på, at lærer- og hyrdeopgaven i menigheden, er pålagt manden. Ikke fordi han er mere værd, men fordi mand og kvinde er skabt til at supplere hinandens roller.
Men at optræde som lærer tillader jeg ikke en kvinde. (2,12)
Det betyder ikke, at en kvinde slet ikke må sige noget i kirken (1 Kor 11,5). Pointen er at vi skal komplimentere hinanden: ”I Herren er kvinden intet uden manden og manden intet uden kvinden.” (1 Kor 11,11)
Præstens kvalifikationer
Det næste afsnit er en opsummering af, hvad Timotheus skal kigge efter, når han leder efter en præst til en stilling som hyrde for menigheden. Fordi det er særligt relevant lige nu, hvor vi leder efter en ny præst, tager jeg hele afsnittet med:
Hvis nogen ønsker at blive tilsynsmand, er det et vigtigt arbejde, han tragter efter. En tilsynsmand skal være ulastelig, én kvindes mand, ædruelig, besindig, værdig, gæstfri, en god lærer, ikke drikfældig eller voldsom, men mild, ikke stridbar og ikke glad for penge. Han skal kunne styre sit eget hus godt og få sine børn til at vise lydighed, i al agtværdighed; for hvordan skal han kunne tage sig af Guds menighed, hvis han ikke forstår at styre sit eget hus? Han må ikke være nyomvendt, for at han ikke skal blive hovmodig og falde ind under Djævelens dom. Han skal også have et godt omdømme blandt dem udenfor, for at han ikke skal komme i vanry og gå i Djævelens fælde. (3,1-7)
Her skriver Paulus, at opgaven som præst, er et ansvar Gud ligger på en mand, som er gift med én kvinde. Som ikke drikker sig fuld, men opfører sig besindigt, værdigt og er gæstfri. En som kan lære fra sig, som er mild og ikke voldsom eller stridbar. En der ikke er optaget af at berige sig selv. Som kan styre sine egne børn. Som ikke er nyomvendt. Og som har et godt ry udadtil.
Jeg må indrømme, at sådan en liste, fungerer lidt tyngende på mine egne skuldre. For jeg har da ikke altid været mild, eller fået mine børn til opføre sig ordentligt eller aldrig drømt om at få mere i løn. Og har jeg egentlig vist gæstfrihed nok, osv…
Her må vi altså også minde os selv om, dét som Paulus indleder med i 1,12-14: at han selv var den værste, men Gud har vist ham sin nåde ud over alle grænser! Det er dén nåde, som præsten skal stå i og øse af, som der også står senere i brevet:
Tag dig af alt dette, lev i det, så alle kan se, at du gør fremskridt. (4,15)
En ung præst
Det næste jeg bed mærke i, handler om alder. Jeg var 27 år da jeg blev præst i Skjern Bykirke. Nu er jeg snart 40. Jeg fandt som ung præst stor trøst i Paulus ord:
Lad ingen ringeagte dig, fordi du er ung, men vær et forbillede for de troende i tale, i adfærd, i kærlighed, i troskab, i renhed. (4,12)
Det mindede mig om, at det ikke er alderen, det kommer an på. En god kollega sagde engang til mig, at det ikke var sikkert at jeg blev en far for menigheden, men måske en broder, og det var også fint nok.
Betal præsten en ordentlig løn
Så kommer der også lidt om penge. For Paulus minder hele menigheden om, at de skal betale det, som deres præst bør have i løn. Her bruger han ordet ”ældste” om det at være hyrde for menigheden:
Ældste, som er gode forstandere, fortjener dobbelt agtelse, særlig de, der slider med forkyndelse og undervisning. For Skriften siger: »Du må ikke binde munden til på en okse, der tærsker,« og: »En arbejder er sin løn værd.« (5,17-18)
Jeg ved godt at vestjyder ikke er så vilde med at tale om penge. Det er sådan set også på linje med brevets budskab (6,6-10). Men alligevel lyder der en formaning om at give præster den løn, som de fortjener, og vise dem anerkendelse.
Næse for vranglære
Mange gange formaner Paulus i alle sine breve om at holde sig fra vranglære. Men her lægger han et særligt ansvar hos præsten for at have næse for falsk lære.
Hvis nogen fører vranglære og ikke holder sig til vor Herre Jesu Kristi sunde ord og den lære, der fører til gudsfrygt, er han hovmodig og forstår ingenting. (6,3-4)
Det handler ikke bare om at mene det rigtige, men også om at kunne udtrykke den sunde lære på en forståelig (4,6), mild (3,3) og upartisk måde (5,21). Dér er en god teologisk uddannelse og ballast en fordel. Et andet sted skriver han:
For der er én Gud og én formidler mellem Gud og mennesker, mennesket Kristus Jesus, som gav sig selv som løsesum for alle – det var vidnesbyrdet, da tiden var inde. For det vidnesbyrd blev jeg indsat som forkynder og apostel – jeg taler sandhed, jeg lyver ikke. (2,5-7)
Det handler om at holde sig til sandheden i Guds ord, kernen i evangeliet, Jesu død på korset for vores synd.
Hold Kristus for øje
I afslutningen af brevet bliver Timotheus mindet om Kristus og hans genkomst. Det er den gode retning at kigge som præst og som menighed:
For Guds ansigt, for ham, som giver alle ting liv, og for Kristus Jesus, som aflagde den gode bekendelse under Pontius Pilatus, byder jeg dig: Hold budet, uplettet og uangribelig, indtil vor Herre Jesu Kristi tilsynekomst, som den salige og eneste hersker, kongernes konge og herrernes herre, skal lade os se, når tiden er inde, han, den eneste, som har udødelighed og bor i et utilgængeligt lys, og som intet menneske har set eller kan se. Ham være ære og evig magt! Amen. (6,13-16)
Det var en hurtig overflyvning over de steder, som jeg lagde mærke til og som Gud mindede mig om, da jeg læste 1 Timotheusbrev med tanke på, at vi skulle til at finde en ny præst for Skjern Bykirke inden længe. Jeg har også brugt det som en andagt i bestyrelsen.