Skjern BykirkeKom og vær medSmågrupper

Smågrupper

er kirkens helt små fællesskaber, hvor man er 6-10 personer, der mødes. De små fællesskaber er én af de vigtigste byggesten i kirken, da det er her man følges tæt sammen i livet og troen. Som kirke ønsker vi at have fokus på sammenhængen mellem at mødes som den samlede menighed til gudstjenester, hvor Bibelens budskab bliver forkyndt, og at mødes som den spredte menighed rundt omkring i byen, hvor vi er tæt sammen og kan tale med hinanden om Bibelens budskab. 

Smågrupperne mødes 1-2 gange i måneden. Man læser i Bibelen sammen, beder sammen, hygger sig med hinanden og deler liv og tro. Formålet med grupperne er at hjælpe hinanden i livet med Gud, fordi vi tror at smågrupperne er det bedste sted at vokse i tro og efterfølgelse af Jesus. Her står man ikke alene, men er omkranset af et trygt fællesskab, hvor man kan dele glæder og sorger. I smågruppen kan man tage sig af hinanden og vise omsorg for hinanden.

For at bevare intimiteten i grupperne er det vigtigt at man kommer trofast, er ærlig om sit eget liv, lytter seriøst til hinanden, rummer forskellige holdninger og hjælper hinanden tættere på Gud.

Hvis du vil med i en smågruppe, så send en mail til: kontakt@skjernbykirke.dk.

Lederne af smågrupperne i menigheden samles en gang om året. Til smågruppeledersamlingerne bliver du udrustet til at lede og udvikle din gruppe og får redskaber til at få et større udbytte af din gruppe.

Hvis du ønsker at starte en ny smågruppe, så send også en mail til: kontakt@skjernbykirke.dk.

Du kan læse mere om smågrupperne i vores Smågruppe Guide.