Ny i Skjern
Bykirke?

Vi kan rigtig godt lide at have gæster og håber du vil føle dig velkommen i menigheden.

Læs mere

Om vores gudstjenester

SONY DSC

Under gudstjenesten er der børnekirke og juniorkirke med aktiviteter for børnene. Samtidig med at der også er plads til stilhed og fordybelse i forbindelse med prædiken, lovsang og nadver.

Kirke er ikke først og fremmest en bygning, men noget vi i fællesskab er sammen. Kirken består af mennesker. Derfor er der mange frivillige engageret til vores gudstjenester og det skaber ejerskab og engagement.

Rigtig hjertelig velkommen!

Vi er en kirke der tror på de gode nyheder om Jesus; det er kernen og drivkraften i vores arbejde. Vi synes at alle skal have mulighed for at høre om ham og komme til tro på ham.

Kom til en gudstjeneste

Hvis du gerne vil lære menigheden at kende, så kom til en af vores gudstjenester. Det er helt uforpligtende, man dukker bare op. Vi synger, hører god musik, der er noget underholdning for børn og en tale fra præsten. Til sidst slutter vi af med at fejre nadver sammen. Det hele tager halvanden time!

Kom med i et fællesskab

Alle er velkommen til at besøge vores forskellige fællesskaber. Bliv bruger på vores intranet The City, og læs mere. Det gør du ved at klikke på en begivenhed i kalenderen til højre og tryk på “Need an account”.

Kalender

Her kan du se kommende begivnheder i Skjern Bykirke. Hvis du ikke er bruger endnu, så klik på en begivenhed og tryg på “need an account” for at se mere info.

Der foregår både fælles begivenheder, hvor mange fra menigheden deltager, men der er også mulighed for at mødes i mindre fællesskaber og i helt små grupper. Vi skelner mellem tre kategorier:

1. Smågruppen er for dig som gerne vil prøve at bede og læse i Bibelen sammen med andre. Disse grupper annonceres ikke her, men skriv til kontakt@skjernbykirke.dk, hvis du gerne vil være med.

2. Kirkegruppen er for dig som brænder for et projekt eller en idé og som gerne vil sætte det i værk samme med andre.

3. Interessegruppen er for dig der gerne vil lære nogen at kende i menigheden, og som deler den samme interesse eller hobby.