Jeg kan godt lide a bage brød. Jeg elsker duften af nybagt brød, der lige er kommet ud af ovnen. Duften fylder hele huset, og alle, der mærker duften, får lyst til at sætte tænderne i det saftige brød. Jeg bager almindeligvis mit brød med surdej. Det er et hævemiddel, der får dejen til at ændre sig. Surdej er mel og vand, hvori der udvikles en kultur af mælkesyrebakterier.
Bakterier er normalt forbundet med noget negativt, men i nogen sammenhænge kan de være meget gavnlige. Mælkesyrebakterierne aktiverer et enzym som frigiver jern, magnesium og zink i brødet, så vi kan fordøje det. Surdejsbrød smager derfor anderledes og er sundere end almindeligt brød.
I Bibelen bruges surdej oftest som et billede på hykleri, ondskab og dårlig teologi (1 Kor 5,6-8; Gal 5,9). Jesus advarer sine disciple fra at bruge surdejen fra samfundets ledere og meningsdannere (Luk 12,1). Hvis din egen dej bliver blandet med deres surdej, spreder mælkesyrebakterierne sig uundgåeligt til hele brødet. Når man har blandet surdejen i dejen, kan man ikke ombestemme sig.
Men i Luk 13,21 siger Jesus:
”Hvad skal jeg sammenligne Guds rige med? Det ligner en surdej, som en kvinde tog og kom i tre mål hvedemel, til det hele var gennemsyret.”
Surdejen kan altså også være godt og hensigtsmæssigt. Hvis surdejen er god, ligesom Guds rige er godt, virker den efter hensigten. Så gør surdejen det, der er godt, endnu bedre. Surdejen forvandler dejen til mere og bedre brød end ellers. Guds rige fungerer på samme måde. Når Guds rige, eller man kunne sige, Guds herredømme, bliver blandet med vores liv, så gennemsyrer Guds rige vores liv og forvandler vores liv til mere og bedre liv end ellers.
