Jesus havde travle perioder i sit forkyndende virke. En af de intense perioder hører vi om i Matthæusevangeliet: ”Jesus gik omkring i alle byerne og landsbyerne, underviste i deres synagoger, prædikede evangeliet om Riget og helbredte al sygdom og lidelse.” (Matt 9,35)
Det lyder som en mand, der har travlt. Han knokler for at få evangeliet ud, bede for mennesker og lindre deres lidelser. Det har tiltrukket sig meget opmærksomhed. Der har været rygter i omløb. ”Har I hørt, hvad Jesus nu har gjort og sagt?”
Hans disciple har oplevet mirakler på daglig basis. Jesus’ forkyndelse af Guds rige har været gennemsyret af kraft og sandhed. Det må have været en fest at være øjenvidne til. Forestil dig Jesus dukke op til en gudstjeneste for at prædike. Fantastisk!
Men det er ikke lutter lagkage. For de mennesker Jesus møder på sin forkyndelsesturné er vanrøgtede og forkomne ”som får uden hyrde” (Matt 9,36). Der er dukket slidte, brudte, forkomne og bekymrede mennesker op. Det, som har trukket mennesker til, er måske håbet om et mirakel. Det har mange af dem også fået. Men det de egentlig har fundet, siger Jesus, er en hyrde – en god hyrde. Hvor er der mange mennesker, der trænger til at se Jesus som den gode hyrde i deres liv. Uden Jesus er vi som får uden hyrde. Uden Jesus er vi som rejsende uden kompas. Uden Jesus er vi som sømænd, der leder forgæves efter et fyrtårn i tågen.
Og så siger Jesus: ”Høsten er stor, men arbejderne få. Bed derfor høstens herre om at sende arbejdere ud til sin høst.” (Matt 9,38) Han beder sine disciple om at hjælpe med opgaven for at nå mennesker med evangeliet. Det er en uoverkommelig opgave for ét menneske at nå alle med evangeliet. Men det er muligt for os alle at nå ét menneske. Vi skal bare åbne øjnene og lægge mærke til mennesker omkring os.
