Skjern BykirkeTilbed Gud for din egen skyld
Tilbed Gud for din egen skyld

Om tilbedelse #4

På vores tur til Mission Worship i Eastbourne i det sydlige England, hørte jeg et foredrag om, hvad tilbedelse er. Det har fyldt meget siden, og jeg har lyst til at dele det med jer. Vi er nået til det fjerde punkt ud af fire, og du kan læse de tre første indlæg i serien her (det første, det andet og det tredje):

Tilbed Gud for din egen skyld

2 Kong 17,7-17 fortæller, hvordan israelitterne begynder at tilbede andre guder, og hvordan det stille og roligt ødelægger deres forhold til Gud og hinanden. Der er en sammenhæng mellem, hvem vi tilbeder, og hvordan vores liv ser ud. Det hænger sammen og påvirker alt. Hvem eller hvad, vi tilbeder, påvirker vores ægteskab, vores familieliv, vores relationer, vores syn på arbejde og kirke.

Lad os tage et eksempel. Hvis jeg tilbeder (det vil sige finder min trøst og glæde og ’frelse’) i mit fjernsyn, får det konsekvenser for, hvordan mit liv ser ud. Hvis jeg bruger fjernsynet som opfyldelsen af mine dybeste behov for fællesskab og kærlighed, så vil det påvirke mit syn på mit ægteskab, min familie, mine venner og mit arbejde. Finder jeg først og fremmest mine værdier i mit fjernsyn eller i Guds ord? Tilbeder jeg den eneste sande Gud, eller tilbeder jeg mit fjernsyn?

Når jeg skal opdrage mine børn, er det så først og fremmest mit fjernsyn der får lov til at bestemme, hvordan mine opdragelsesmetoder ser ud, eller er det Gud? Det samme spørgsmål kunne stilles om alt muligt andet. Tilbeder jeg min ægtefælle, mine børn, mit arbejde, min golf-fettish, min økoaktivisme, min bil, mit studie, mine bøger, min indretning, mit tøj, mit hår, mine forældre, mig selv, så vil det få konsekvenser for, hvordan mit liv ser ud. Bibelen påstår at det er meget sundere, sjovere og mere holdbart at tilbede Gud, end alt muligt andet end ham.

2 Mos 20, 2-6: Jeg er Herren din Gud … Du må ikke have andre guder end mig. Du må ikke lave dig noget gudebillede i form af noget som helst oppe i himlen eller nede på jorden eller i vandet under jorden. Du må ikke tilbede dem og dyrke dem, for jeg, Herren din Gud, er en lidenskabelig Gud … dem, der elsker mig og holder mine befalinger, vil jeg vise godhed i tusind slægtled.

 

 

 

Seneste blogindlæg

Lyder der for få bandeord i kirken?

Lyder der for få bandeord i kirken?

Af Morten Rugager Kristensen, Præst i Skjern Bykirke. Da jeg forleden spurgte en i kirken, om vedkommende kom igen, svarede han: ”Det kan du bande på!” Jeg blev lidt perpleks og vidste ikke, hvad jeg skulle svare. Sommetider tænker jeg, at vi kan blive lidt for pæne?...

læs mere
Fra hjerteslag til hjerteslag

Fra hjerteslag til hjerteslag

Af Mary Adrienne Madsen, Gospelmedarbejder i Skjern Bykirke. Jeg er i gang med en etårig lederuddannelse gennem Arrow Lederskab. Det har været en gave at få lov til at lære nyt og have tid til refleksion.  En af de mest fantastiske ting ved denne her...

læs mere
Den, der får meget tilgivet, elsker meget

Den, der får meget tilgivet, elsker meget

Blogindlæg om tilgivelse Jeg blev spurgt, hvad jeg som præst tænkte om en kirkes deltagelse i Priden. Spørgeren kunne godt både forstå argumenter for den ene og den anden side. At vi som kirke skulle møde mennesker som Jesus mødte dem. At vi burde møde mennesker der...

læs mere